Tenerife Udflugter Blog og Forum

søndag den 17. august 2008

Castillo San Miguel Middel Alder Show


Middel Alder Show


Middelalderslottet Castillo de San Miguel åbner sine døre og inviterer til ridderturnering, hvor Den Sorte Ridder må kæmpe for livet.

Bliv sat tilbage i til riddertiden og nyd jeres mad og masser af vin, mens de noble riddere sørger for underholdningen Tenerifes efter min mening bedste show for hele familien.

Et af de få shows hernede, som faktisk har været vist på BBC i England.

SE VIDEO



Har du prøvet denne tur, læg gerne en kommentar og del din erfaring med andre.

Etiketter: , , , , ,

La Gomera

video



La Gomera Ørundtur

Vi starter med at tage færgen fra Playa de Los Cristianos mod San Sebastian på La Gomera. I San Sebastian findes Asuncion Church også kaldet Columbus House, hvorefter vi kører til Carboneras Mirador, som er en udkigspost med en fantastisk udsigt.

Vi skal også se Garajonay Nationalpark og Hermigua dalens grønne landskaber, La Palmita. Når vi ankommer til den lille by Las Rosas stopper for at spise en typisk kanarisk middag og får en demonstration af det verdenskendte fløjtesprog man tidligere brugte på La Gomera.

En dejligt afslappende udflugt med masser af flot natur, der absolut er umagen værd.

Har du prøvet denne tur, læg gerne en kommentar og del din erfaring med andre.

Etiketter: ,

Teide og Masca Dalen



Teide og Masca Dalen


Vi skal igen til Teide, men denne gang ikke helt til toppen. Vi vil køre igennem Nationalparken, og stoppe ved "Roques de Garcia" for at nyde udsigten og evt. tage billeder. Herefter fortsætter vi gennem Orotava Dalen, til den flotte gamle by Icod de Los Vinos.

Her skal vi se det berømte Drageblodstræ.

Når vi har set Deageblodstræet kører vi videre mod Garachico, der delvist blev udslettet af lava i 1706. En malerisk lille by ved kysten, der giver et præg af at have stået stille i mange år. Her der vil være tid til at nyde en frokost i en lokal restaurant (ikke inkluderet i prisen).

Fra Garachico kører vi mod Masca Dalen, der før i tiden blev brugt som tilflugtssted for pirater. En utrolig flot dal, hvor vi tilbringer lidt tid på egen hånd.

PS. Vi kører aldrig denne tur med busser større end 35 pladser pga af de skarpe sving op og ned af Masca Dalen, derfor kan det være en god idé at reservere i god tid.

Har du prøvet denne tur, læg gerne en kommentar og del din erfaring med andre.

Etiketter: , ,

lørdag den 16. august 2008

Loro Parque

Loro Parque

Loro Parque er ubeskrivelig flot og må besøges. Den er som de selv siger et "must" på Tenerife. Her finder du dyr af alle slags og det bedste af det hele er at se, at dyrene virkelig har det godt og trives.

Der findes også et Kinderlandia, hvor børn kan boltre sig. Her er et flot Spækhuggershow, Delfinshow, Søløveshow og papegøjeshow. SImpelthen et fantastisk sted!

Har du prøvet denne tur, læg gerne en kommentar og del din erfaring med andre.

Etiketter: , ,

Teide Halv Dags Tur


Teide 1/2 Dag

Nok Tenerifes mest solgte udflugt. Denne fantastiske turter starter fra Hav niveau og helt op til 2370 m. ind i “Las Cañadas National Park”.

Her finder vi Spaniens højest punkt, nemlig toppen af Teide med sine 3.718 meter. Vi kommer også igennem Den Kanariske nåletræsskov.

Vilaflor er Spaniens højst beliggende by og utrolig malerisk. Den kommer vi naturligvis også til at besøge. Ved Teides fod har du muligheden for at nyde den fantastiske udsigt over "Ucanca-Dalen" eller evt. at tage kabelbanen helt op til toppen, hvor man på en god dag kan se samtlige af de Kanariske Øer.

Har du prøvet denne tur, læg gerne en kommentar og del din erfaring med andre.

Etiketter: ,

Ørundtur på Tenerife


Ørundtur Tenerife

En flot tur rundt om Tenerife og dets mange varierende landskaber og idylliske småbyer.

Vi skal også på denne tur besøge Dragetræet, og La Orotava, hvor vi vil gå en tur og se det berømte kanariske hus “Los Balcones”, som er kendte for deres kanariske håndværk / brugskunst. I Puerto de la Cruz vil der være tid på egen hånd evt. for at få lidt at spise, eller se den flotte nordlige by.

På vejen hjem kører vi forbi Candelaria, hvor vi skal besøge Den Sorte Madonna, som er alle Kanarie Øernes beskytterinde. Her kan man ohså se stautuer af de sidste Guanche Konger på Tenerife.

Har du prøvet denne tur, læg gerne en kommentar og del din erfaring med andre.

Etiketter: ,